Trænings- og rådgivningsforløb

Forløb med fysisk træning, kognitiv stimulationsterapi (CST) og rådgivning til dig, som er i den tidlige fase af en demensygdom.
Video Url

Vi tilbyder et gruppebaseret forløb med fysisk træning, kognitiv stimulationsterapi (CST) og rådgivning til dig, som er i den tidlige fase af en demenssygdom. Forløbet varer 15 uger og foregår to gange om ugen i tre timer i en gruppe med syv andre deltagere. Vi træner blandt andet kondition, balance og hukommelse. 

I løbet af de 15 uger får du: 

  • viden om demenssygdomme 
  • information om kommunens tilbud 
  • vejledning i at leve et godt liv med demens. 

Samtidig får du og dine pårørende mulighed for at møde andre, der også lever med en demenssygdom. 

Du skal selv kunne komme til og fra centret, klare hårdere fysisk træning og have lyst til at indgå på et hold med ligesindede. 

Transport 

Du kan få visiteret kørsel, hvis det er vanskeligt for dig at komme til og fra centeret. 

Hvem kan få tilbuddet?

Tilbuddet er for dig, der er i den tidlige fase af en demenssygdom, og som bor i Københavns Kommune. Hvis du er interesseret, kan du kontakte Center for Demens – Træning og Rådgivning på telefon 23 81 75 75 

Tilbud til alle

Se vores fælles tilbud til dig med demens og dine pårørende. Fx kan du besøge vores inspirationslejlighed eller deltage på vores aftenhøjskole.