Støtte til demensudredning
Tilbuddet er målrettet dig, der enten ikke har ressourcer til at gennemføre et udredningsforløb alene eller ikke har netværk til at støtte under forløbet.
Vores demenssygeplejersker kan rådgive og støtte både før, under og efter udredningen. Tilbuddet kan blandt andet bestå af:
- Indledende besøg i hjemmet, hvis du eller dine pårørende har mistanke om demens
- At blive fulgt til aftaler med egen læge eller i hukommelsesklinikken
- Støtte til koordinering af aftaler og opfølgning med egen læge og hukommelsesklinikken.
Sådan kontakter du os
Du eller dine pårørende, kan henvende jer til Center for Demens – Træning og Rådgivning på telefon 23 81 75 75.
Din praktiserende læge kan også henvise til tilbuddet.
Tilbud til alle
Se vores fælles tilbud til dig med demens og dine pårørende. Fx kan du besøge vores inspirationslejlighed eller deltage på vores aftenhøjskole.