Aktivitetstilbud i eller nær hjemmet for dig med demens
Sammen med en kendt medarbejder, laver du aktiviteter, der tager udgangspunkt i dine ønsker, behov og ressourcer. Det kan fx være hjernegymnastik, fysisk aktivitet eller andre meningsfulde aktiviteter.
Tilbuddet er for dig, der har demens eller demenslignende symptomer, bor i eget hjem og har gavn af at lave målrettede aktiviteter med støtte, og som ikke allerede går i et aktivitetscenter eller demensaktivitetstilbud. Det kan også være, du har en pårørende, der har behov for tid til sig selv i eller uden for hjemmet.
Du kan få aktivitetstilbuddet i op til 20 timer om måneden og op til 5 timer pr. besøg.
Kontakt Aktivitetsteamet hvis du er interesseret i tilbuddet. Du vil herefter blive kontaktet telefonisk af en medarbejder til en uforpligtende samtale om din og dine eventuelle pårørendes situation, dit behov for støtte, og hvad vi kan tilbyde.
Praktiske oplysninger
| Tilmelding | Kontakt Aktivitetsteamet via kontaktformularen eller på tlf. nr. 23 71 41 46 på hverdage mellem 9-15. Du kan også blive henvist via din demensforløbskoordinator, visitator eller hjemmeplejen. |
| Pris | Der er ikke egenbetaling på tilbuddet. Dog kan der forekomme egenbetaling samt betaling for medarbejderens udgifter, i forbindelse med ønsker om aktiviteter som kræver betaling fx museumsbesøg, café mm. |
| Sted | Tilbuddet foregår i dit hjem eller nærmiljø. |
| Åbningstider | Aktivitetsbesøget kan finde sted alle hverdage kl. 8-23 efter aftale. Ved særlige lejligheder er weekendbesøg også muligt efter aftale. |
Kontakt
Center for Demens
Aktivitetsteamet
Agnes Henningsens Vej 4