Inspirationslejlighed

For dig med demens og dine pårørende. Besøg vores inspirationslejlighed og få vejledning i at indrette dit hjem mere demensvenligt.

I Center for Demens kan du og dine pårørende besøge vores inspirationslejlighed. Lejligheden ligner en almindelig lejlighed med køkken, stue, soveværelse og badeværelse. Her kan du og dine pårørende få inspiration og vejledning til at indrette dit hjem demensvenligt.

Vi tager afsæt i din hverdag og vejleder dig i, hvilke hjælpemidler og løsninger der kan gøre din hverdag mere overskuelig og tryg.

Vi har over 50 forskellige hjælpemidler og lavpraktiske løsninger, som du har mulighed for at afprøve. Du kan låne udvalgte hjælpemidler med hjem.

Ring til os for at booke en tid til en rundvisning i lejligheden.

Se en digital rundvisning i inspirationslejligheden

Video Url

Få tips og tricks til demensvenlig indretning