Åbne foredrag
I Center for Demens –Træning og Rådgivning holder vi løbende åbne foredrag.
Datoerne for efteråret er:
Torsdag den 26 november. kl. 17:00-19:00: Foredrag om fuldmagter – en mulighed for at styrke din ret til selv at bestemme
Målgruppe: oplægget er målrettet borgere med demens og deres pårørende.
Har du besluttet, hvem der skal hjælpe dig med at betale regninger eller kontakte kommunen, hvis du får brug for støtte til det i fremtiden? Med en fremtidsfuldmagt kan du udpege, hvem som skal hjælpe med dine økonomiske og personlige forhold, hvis du en dag ikke selv kan varetage disse. Fremtidsfuldmagten er både en tryghed for dig og dine pårørende.
Ved dette åbne foredrag fortæller Center for Demens’ socialrådgiver om fremtidsfuldmagt og vil komme ind på følgende:
- Hvad er en fremtidsfuldmagt
- Hvorfor er en fremtidsfuldmagt vigtig
- Overordnede pointer i forhold til oprettelsen
Ud over fremtidsfuldmagten vil foredraget også omhandle andre typer af fuldmagter, som kan supplere fremtidsfuldmagten. Vi slutter af med en spørgerunde.
Tilmelding
Kontakt Center for Demens – Træning og rådgivning på telefon 23 81 75 75 eller på mail centerfordemens@kk.dk.